Årets Dining Week er skudt igang allerede i dag, søndag d. 14. februar. Med muligheden for at sprede de gode oplevelser ud over én dag ekstra, havde vi således, i selskab med en veninde, bestilt bord på Bodil, der har navn efter sin placering på hjørnet mellem Bodilsgade og Søndre Boulevard. Continue reading
Anmeldelse af Restaurationen (Copenhagen Dining Week 2014)

Restaurationen er indrettet flot og klassisk med dansk design men samtidigt afslappet. Meget passende til et brasserie med høj standard. Flot og elegant – præcis som maden.
Restaurationen i København kan med rette kaldes en god, gammel, klassisk restaurant. Bo og Lisbeth Jacobsen har gennem flere årtier haft stedet, der efterhånden har formet sig som sin helt egen perle i det københavnske restaurationsmiljø. Selv kalder de det for ”Københavns første brasserie med dansk mad”. Så har de da ikke lovet mere end de kan stå inde for. Spørger de os fra SnakOmMAD, kunne de kalde sig så meget andet. Hvad med ”Københavns bedste brasserie”?
Anmeldelse af Orangeriet, Kongens Have (Copenhagen Dining Week 2014)
Som jeg skrev i det seneste indlæg, Uge 7 = Copenhagen Dining Week. Altid., stod Orangeriet i Kongens Have først på dagsordenen i Copenhagen Dining Week 2014.
Det er efterhånden halvandet år siden vi sidst besøgte restauranten i Kronprinsessegade i det indre København. Et besøg vi i øvrigt beskrev i indlægget Smørrebrød++ på Orangeriet. Hvis du har læst det indlæg, forstår du godt hvorfor vi inden returbesøget havde høje forventninger. Om de blev indfriet, kan du læse nedenfor.
Uge 7 = Copenhagen Dining Week. Altid.
Anderledes kan det ikke være, hvis man bor i hovedstadsområdet og interesserer sig lidt for den bedre del af restaurantscenen. Sådan var det også for Karina og mig sidste og forrige år, og sådan skal det naturligvis også være i år. Denne gang går vi endda all-time-high med fire restaurantbesøg under Copenhagen Dining Week 2014, der alle vil blive anmeldt.
Simremad med krondyr og chorizo i Rømertopf

En masse sunde ingredienser udgør fundamentet for denne ret.
Det meste simremad er ikke særlig indbydende at kigge på, hverken på billeder eller i virkeligheden. Det er ellers en egenskab jeg sætter pris på ved god mad – at den ikke bare smager godt. God mad er bl.a. kendetegnet ved, at den tilfredsstiller mere end smags- og lugtesansen.
Men trods det, skal der altså nogle gange en god gang tung, fyldig simremad på tallerkenen. Særligt i de kolde måneder, hvor simremad kan være et godt fundament for hyggen omkring måltidet. Så må man pleje synssansen ved at finde en køn medspiser i stedet for.
Hurtigt tilberedt mad kan spises hurtigt – langsomt tilberedt mad skal spises langsomt. Om ikke andet, så af respekt for kokken og el-/gasregningen.
Hjemmelavet rugbrødsmüsli med mandelflager og tørrede morbær
På en eller anden måde havde vi fået akkumuleret lidt rigelige mængder rugbrød, som var blevet tørt og trist. Det inspirerede mig til at lave müsli, og resten af rugbrøddet gik til en portion øllebrød – men mere om det en anden gang.
Mængderne er virkelig på gefühl, som sædvanlig har jeg ikke målt og vejet undervejs. Så indlægget er mere tænkt som inspiration til hjemmelavet müsli, end en konkret og låst opskrift.
Low carb ret inspireret af spaghetti carbonara
At kalde denne ret spaghetti carbonara er nok at strække den, men inspirationen kommer i hvert fald fra denne traditionelle italienske ret.
For at holde kulhydrat-indtaget lidt nede, og give plads til nogle kalorier fra den fuldfede fløde, valgte jeg at erstatte spaghettien med fintsnittet hvidkål. Hvis man er tilhænger af LCHF (low carb high fat) er denne opskrift oplagt. Et andet alternativ til pasta ville være grøntsagsspaghetti lavet med min Veggie Twister, men grøntsagsskuffen bød hverken på squash eller andre egnede grøntsager.
Nemt og sundt søndagsmåltid
Sundt søndagsmad på et kvarters tid? Det er der vist ingen der har noget imod. Søndag aften blev vores smagsløg beriget med denne simple og knap så fotogene ret. Lys fisk som vi havde i fryseren, stegt i karry og med tilbehør af hvidkål, æbler, melon og tranebærdressing.
Det er næsten så simpelt så jeg ikke behøver at skrive mere! Continue reading