Inspireret af en opskrift fra aarstiderne.com blev denne simple forret til. Retten består primært sf laks og bær, og smagsnuancer fra løg og oliven modvirker det lidt fede og søde rigtigt godt. V spiste den med lidt blomkålspuré vi havde i overskud, men jeg tror faktisk at creme fraiche eller græsk youghurt, eventuelt rørt med lidt urter, også ville klæde retten godt.

20120918-164105.jpg

Smukt, ikke?

Forret til 2:

1 laksebøf, 125-175 g
1/2 rødløg
4-5 jordbær
En håndfuld blåbær (frosne fungerede fint)
7-8 soltørrede oliven (Ikke-soltørrede kan sikkert også bruges)
Masser af friskkværnet peber

Skær laks og løg i grove tern, jordbær ligeså. Halver oliven og bland det hele sammen på et stykke bagepapir med masser af sort peber. Tilbered i ovnen ved 180 grader i omkring 8 min.

20120918-164647.jpg

Har du lyst til at kaste dig ud i blomkålspuré, så kommer der lige en quickguide:

Skær et par blomkålsbuketter i mindre stykker, put dem i en gryde og dæk med mælk, og kog dem møre. Pas på med varmen, da mælk let brænder på. Formålet med at koge dem i mælk er at bevare den flotte hvide farve. Når de er møre fiskes blomkålene op af mælken og blendes med lidt flødeost – konsistensen kan justeres med den kogemælken.

Vi spiste retten med groft brød til – hjemmebagt på snydemåden. Jeg blev positivt overrasket over resultatet, så vil lige dele den gode erfaring.
Brødblandingen kan købes i Søstrene Grene, med den her emballage:

20120918-165611.jpg

Jeg fulgte anvisningen og justerede kun i forhold til bagetid – i vores ovn skulle det bage ca. 10 min kortere end beskrevet. Jeg gav det mit præg ved at putte græskarkerner på toppen, som sammen med brødet blev penslet med mælk. Orv, hvor blev det godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>