Det er havtornetid!

De flotte syrlige orange bær står i fuldt flor ved de danske strande i disse dage. Jeg fik selv en ordentlig portion med hjem fra en weekend på Langeland. En god saks, en pose, varmt tøj og godt selskab – og gerne en god havtornelokation – er alt hvad der skal til. Vi klippede grene med mange bær ned, og fragtede med tilbage. Hvis man er meget naturhellig så er det vist nok ikke den allerbedste måde i hele verden at samle dem på – men det var jeg så ikke lige den dag.

Det var min debut som havtornesamler, og jeg var lidt mystificeret om hvordan man fik de sarte bær af de grove grene uden at yde vold mod sig selv eller bærrene. Her kom svigermor heldigvis til undsætning, med et rigtigt godt råd som jeg gerne vil give videre: De hele grene fryses ned, til bærrene er helt hårde, og så skal de have nogle tæv. Jeg smed et pat grene i en plastikbøtte med låg, og ryste-ryste-ryste og lidt mere ryst, så faldt bærrene af grenene. Lidt vand og håndsortering, og så er de fine bær klar til brug.

20121003-205017.jpg

Om de ender sine dage syltede, som marmelade, i gryderetter, desserter, eller som syrlige indspark i ovnmad, eller som likør(!) er endnu ikke besluttet. Skulle nogen have en sublim idé til bedst mulig anvendelse af havtorn, er jeg lutter øre.

    • Karina Marie says:

      Hej Henrik. Jeg besøgte et sommerhusområde lidt syd for Lohals, på stranden mod vest var der rigelige mængder havtorn. Og hyldebær, hvis man er til den slags :)

  1. P.E.Juhl says:

    jeg har set et svensk videoklip, hvor havtorn blev plukket meden tang. Udformet nærmest som et fuglenæb, der tog et bær af gangen.tangen var forbundet med et rør, der var ført ned i en plastflaske. Er der nogen der har set hvor man kan købe den?
    .

Skriv et svar til Henrik Cancel Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>