Er McDonald’s-burgere kvalitetsmad? Jeg har længe grublet over hvad begrebet “madkvalitet” dækker over. Kommer høj kvalitet af god smag, høj næringsværdi, eksklusive/sjældne råvarer, økologi, sunde ingredienser eller bare stor tilfredsstillelse når man indtager det? Er der sammenhæng mellem pris og denne “kvalitet”, så f.eks. et billigt middelgodt rugbrød er bedre end et dyrt middelgodt rugbrød? I så fald, har Noma og Geranium dermed også svært ved at levere kvalitet pga. deres enorme kuvertpriser? Har helt rent lunkent kildevand højere kvalitet end iskoldt, forfriskende postevand tilsat klor? Og hvad hvis der serveres en varm sommerdag? Er Coca-Cola Zero bedre end Coca-Cola Light – trods kunstige sødemidler?

Man kan vinkle spørgsmålene om kvalitet på mange måder. Hvad er madkvalitet egentligt, og kan man måle det og sætte en pris på det?

Ofte defineres høj kvalitet ved, at produkternes forskellighed er lille. Det vil sige, at hvis der kommer ensartede dimser – om det så er mursten, burgere, cykler eller bananer – ud af samme proces, er kvaliteten per definition høj. Det skyldes, at modtagerne af produktet dermed aldrig bliver overrasket, men altid får præcis det der forventes.

Jeg mener dog ikke vi kan bruge denne klassiske definition af kvalitet, når vi taler om mad. Hvorfor ikke? Ganske enkelt fordi den ikke kan bestå McDonald’s-testen <tadaa.mp3>: Definitionen vil placere McDonald’s over langt de fleste af landets rigtige restauranter (ja, undskyld mig) i en kvalitetsmåling. Noget i mig, f.eks. mine smagsløg, siger mig, at det ikke helt kan stemme.

Lidt research af emnet til denne artikel ledte min vej forbi en alt for lang rapport, “Sundhedsvæsenets Kvalitetsbegreber og -definitioner” fra Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (nej, jeg havde heller ikke hørt om dem før). Lidt omskrevet definerer rapporten kvalitet ved, om maden kan

opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger

Selvom definitionen kan synes lige så uklar som SF’s politik, nærmer vi os noget jeg er mere enig i. Altså ikke SF’s politik, men at kvalitet – når det kommer til mad – defineres af individuelle behov og forventninger.

Hvis man i øvrigt vil nørde lidt mere med ordet og finde ud af hvor det kommer fra (og man er total nede med gavtyve som Cicero og Platon), vil jeg varmt anbefale denne artikel.

En anden lige så sexet kilde til en spændende definition af ‘kvalitet’ er Fødevarestyrelsen. Meget overraskende er jeg faktisk enig med dem, i deres vurdering af hvad kvalitet er. Heldigt nok egentlig, nu jeg er med til at betale for deres arbejde… Anyway. De skriver bl.a.:

Hvad der er god og dårlig kvalitet varierer fra forbruger til forbruger. Lækker mad af god kvalitet taler til flest mulige af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen og udseendet samt ‘lyden af maden’ når den tygges, er vigtige for vores oplevelse af mad.

I samme artikel skriver de i øvrigt også en masse andet pladder om samme emne som jeg er uenig i, men lad nu det ligge.

Min pointe er således: Ingen – hverken myndigheder, mødre eller markedsføring – kan afgøre eller påvirke hvad kvalitet er for dig eller mig. Jeg har ret til at mene at konventionel produceret mælk er bedre en økologisk mælk, hvis jeg kan argumentere for det. Du har ligeledes din fulde ret til at mene, at du får kvalitetsmad hos McDonald’s.

For mig er kvalitet en helhedsoplevelse, der primært – men slet ikke udelukkende – består af smagsoplevelsen. Som Fødevarestyrelsen skriver, betyder duften, følelsen, udseendet og lyden af maden når den tygges lige så meget. For mig har økologi i sig selv dermed intet med kvalitet at gøre. Jeg oplever ikke høj kvalitet når mine forventninger indfries, men når de overgås. Prisen påvirker ikke min holdning til om maden er af høj kvalitet eller ej – prisen påvirker alene min lyst til at købe den, samt mine forventninger til dens kvalitet.

Hvad er din holdning til brug af ordet “kvalitet” indenfor mad? Hvilke parametre vægter du højest for at afgøre at mad har høj kvalitet?

  1. Brian says:

    I øvrigt skal Fødevarestyrelsen have en stor tak for selv at præsentere mit eget bedste argument i mod deres egne såkaldte “kvalitetsmærker”: Hvordan kan de (eller hvem som helst anden) bestemme hvad kvalitet er og ligefrem stemple det på produkterne, når de netop selv argumenterer for, at opfattelsen af kvalitet er individuelt?
    “Kvalitetsmærker” skulle omdøbes til “moralmærker” – det er, hvad de er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>