Efterår og vinter er noget jeg i høj grad forbinder med suppe. Der er utallige måder at gribe det an på, det er en god måde at få rigeligt med grøntsager, og supper kan holdes kalorielette hvis dét er målet. Her beskriver jeg hvordan en græskarsuppe bliver til i mine hænder. Jeg laver oftest mad uden opskrift, og retterne bliver til hen ad vejen – derfor er mængder heller ikke altid så konkret. Man kan sagtens prøve sig frem, der er ofte måder at ’skrue den anden vej’ hvis konsistens eller andet ikke er helt som ønsket.

20121124-222448.jpg

Basen for suppen er 3/4 butternut græskar (også kaldet butternut squash), 4 kartofler, et stort rødløg og to store gulerødder. Græskarret behøver ikke at blive skrællet, blot rengøres grundigt. Alt skæres i grove tern og puttes i en gryde. Der hældes vand i, ca 3/4 af grøntsagerne dækket. På med et låg, og lad det koge i 20-30 minutter. Når det hele er tilpas blødt i konsistensen, skal det hele blendes, en stavblender er god til formålet.

20121124-223210.jpg

Ja, så ligner det sørme da suppe, ik? Men det er først nu det bliver sjovt! Grøntsager kogt i vand og blendet smager faktisk ikke af så fantastisk meget – så nu skal der leges. Jeg smagte til med balsamico, lidt flydende kalvefond, rigeligt salt og peber, vist også både paprika og chili – og lidt sukker. Smagen manglede noget dybde, og det blev klaret med en klat smør og lidt fløde. Mere helligt skal det altså heller ikke være.

Så er der kun tilbage at få lov at lege med anretningen. Her risikerer man så også at mangedoble kalorierne hvis ikke topping gøres med måde. Suppen blev serveret med rugbrødscroutoner, revet cheddar, ristet og hakket tørret skinke, og en ordentlig dusk persille (friskplukket fra altanen). Under hele herligheden gemmer sig en klat skyr i suppen, som modspil til den ret stærke servering.

20121124-223741.jpg

Vi har netop købt endnu et butternutgræskar – inspiration til hvordan dette skal ende sine dage modtages gerne!

  1. Peter Knøvl says:

    Lavede suppen idag, dog med lidt mere chilli :-)

    som pynt skar jeg porre, ristede græskar kernerne, ost, Parma skinke og lidt suppe horn

    smagte rigtig godt og dejlig nemt at lave

    • Karina Marie says:

      Det lyder som en spændende variant, den vil jeg helt klart snuppe inspiration fra næste gang menuen står på suppe :)

    • Karina Marie says:

      Du har helt ret! Tror også at det snart er tid til suppeproduktion her igen – måske ærtesuppe næste gang? :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>