Anmeldelse af Orangeriet, Kongens Have (Copenhagen Dining Week 2014)

Som jeg skrev i det seneste indlæg, Uge 7 = Copenhagen Dining Week. Altid., stod Orangeriet i Kongens Have først på dagsordenen i Copenhagen Dining Week 2014.

Det er efterhånden halvandet år siden vi sidst besøgte restauranten i Kronprinsessegade i det indre København. Et besøg vi i øvrigt beskrev i indlægget Smørrebrød++ på Orangeriet. Hvis du har læst det indlæg, forstår du godt hvorfor vi inden returbesøget havde høje forventninger. Om de blev indfriet, kan du læse nedenfor.

Restauranten har til huse i de gamle Geranium-lokaler, lige der på kanten til Kongens Have. Udsigten kan normalt nydes gennem de store, flotte panoramavinduer fra restauranten. Udsigten tog dog ikke vores fokus denne gang, da det var kulsort udenfor. Så var der jo mere energi til at fokusere på maden.

Vi ankom tirsdag klokken 18:30. Der var en rigtig god stemning i lokalet da vi trådte ind, en stille summen fra de mange hviddugsbelagte borde med levende lys. Hyggeligt, behageligt. Tirsdag. En charmerende og venlig tjener var straks på pletten med menuen. ”Vi har også en matchende vinmenu med en hvidvin fra Spanien, en rødvin fra Frankrig og en dessertvin også fra Frankrig”. Med dén beskrivelse ved man, at det er Dining Week :)

Ved alle pladser lå en lille seddel med aftenens menu. Den bød på følgende:

Forret: Skummende bisque lavet på torsk og jordskokker, persilleolie med saltet citronskal og røget laks fra Fanø

Hovedret: Glaseret frilands-grisenakke med timian og geleret rødbedesaft, kogte beder med krondild og sauce med brunet smør

Dessert: Youghurtmousse med ristet rugbrød, nøddekrokant og brunet farin, solbærsorbet og youghurtpulver

Hurtigt efter vi havde taget plads på bordet, ankom brød og smør. Omend smørret manglede lidt salt, var dette en god start på middagen. Vi var kommet hjemmefra med et lidt for stort hul i maven, og det var fint lige at kunne starte med et stykke brød. Kvaliteten var, som det skal være, men intet prangende eller mindeværdigt. Smørret var en anelse hårdt.

Forret: Bisquen blev serveret i små mælkejunger

Forretten blev serveret på en fin uhøjtidelig måde med alle “tørre” komponenter anrettet i bunden af en dyb tallerken, og bisquen i en miniature mælkejunge, som vi selv skulle hælde op i tallerkenen. Meget fin og mindeværdig detalje. Ved første mundfuld manglede bisquen lidt fylde. Dog kom den aldeles til sin ret, blandet med serveringens øvrige komponenter. Skarp karse, blød, frisk og særdeles velsmagende laks, sprøde syltede jordskokker og saltet citronskal. Alle kraftigt smagende komponenter, som bandt retten smukt sammen. Vi savnede begge lidt mere laks i serveringen. Det var små tern, som var så få, at de vist kunne tælles på én hånd.

Hovedretten var flot anrettet i efterårlige og vinterlige nuancer, med farveindslag fra de forskellige beder. Der var velsmag i alle rettens komponenter. Vi havde dog indtrykket af, at en puré, mos eller lignende ville havde klædt den godt. Og så var der lige to skefulde for lidt af den pragtfulde sauce. Køkkenet havde valgt at garnere retten med malto vendt i smør. Det gav en underlig meget sød karamelliseret smag, som mest af alt virkede som et indspark fra dessertkøkkenet. En smule malplaceret.

Efter hovedretten sad vi lidt med en følelse af, at det egentlig var gået ret hurtigt med de to første serveringer. Vi bestilte derfor kortets stempelkaffe til desserten, da vi ikke havde travlt med at komme der fra. Der blev en passende pause efter hovedretten, hvilket tjeneren på fin vis udnyttede til at servere kaffen inden desserten, med tilbud om fri refill. Kaffen var i øvrigt at ganske god kvalitet.

Desserten blev serveret i en lille glasskål med sorbet liggende på låget

Desserten blev serveret i en lille glasskål med koldt glaslåg. Flot anrettet solbærsorbet på toppen af det kolde låg, og i glasset gemte resten af desserten sig. Samspillet mellem komponenterne i denne ret var sublimt. En blød og fed youghurtmousse, kold, cremet frisk solbærsorbet, sprødt rugbrøds-nødde-krokant. En meget vellavet og smuk ret, som endda blev endnu bedre med de bitre noter fra kaffen.

De to timer seatingen varede forsvandt hurtigt. Alle vore forventninger blev indfriet, så det er helt sikkert ikke sidste gang, vi vender næsen forbi Orangeriet.

Vores samlede bedømmelse af Orangeriet til dette års Copenhagen Dining Week lyder derfor sådan:

Mad/vin: 4/5
Retterne var spændende og vellavede, og levede alle op til forventningerne. De var dog ikke ekstraordinære. Den hjemmerørte smør manglede lidt salt, og vi savnede lidt mere laks i forretten, lidt mere sauce i hovedretten, samt en sidste komponent, for eksempel en mos/puré. Desserten har vi intet at udsætte på.

Service: 4/5
Betjeningen var sød og charmerende, og ikke mindst opmærksom. Det var hvad man forventer af en restaurant på dette niveau; virkeligt tilfredsstillende men ikke ekstraordinært.

Omgivelser: 4/5
Vi savnede lidt baggrundsmusik, under vurdering af at akustikken godt ville kunne bære det. Belysningen var dæmpet og hyggelig, og med levende lys på alle borde. Afstanden til de flankerende borde kunne have været en anelse større, det var til tider svært at ignorere sidebordets samtale. På en sommerdag vil panoramavinduerne ud mod Kongens Have virkelig komme til sin ret, og bidrage til den hyggelige stemning.

Værdi for pengene: 5/5
Virkelig god mad for 200 kroner. Innovativt, alle retter var anrettet rigtig flot – med et ærligt smil fra tjenerne. Passende kadence i serveringen. Kaffe var god stempelkaffe med fri refill for blot 25 kr/person.

Se en forklaring på karakterskalaen på siden Copenhagen Dining Week. Her kan du også se en sammenligning af Orangeriet med de andre restauranter, vi har besøgt og anmeldt under CDW de seneste år.

Du er meget velkommen til at dele dine egne erfaringer med Orangeriet i kommentarfeltet nedenfor.