Årets Dining Week er skudt igang allerede i dag, søndag d. 14. februar. Med muligheden for at sprede de gode oplevelser ud over én dag ekstra, havde vi således, i selskab med en veninde, bestilt bord på Bodil, der har navn efter sin placering på hjørnet mellem Bodilsgade og Søndre Boulevard.

Vi ankom i lidt god tid, faktisk 10 minutter før vores reservation kl. 17:30. Da vi trådte ind i restauranten blev vi mødt af en tilsyneladende stresset ansat, der næsten skubbede os ud igen, med meldingen om, at de altså først var klar om et kvarter. Et andet hold gæster begik samme fejl, og på spørgsmålet om de i det mindste måtte vente inde i varmen fik de klart nej. På en frostkold vinteraften var det ikke den bedste service man kunne have forestillet sig.

Vi fik da heldigvis snart lov at komme ind i restauranten, som er minimalistisk indrettet, med en speciel vin-udsmykning på væggen som vi sad ved. Hvis man som undertegnede ikke er ret høj, kunne lamperne godt blænde. Samlet set en meget passende indretning i forhold til stedets profil.

FullSizeRender (1)

Vinkortet bød på et rimeligt udvalg, og de var åbne for at tilbyde forskellige vine på glas. Vi endte med fransk hvidvin fra Jura til hele bordet, og Brian supplerede med en Syrah fra Washington State. Begge vine var meget velsmagende og lækre, omend rødvinen havde lidt rigeligt fad- og vanille-noter.

Vi kom til bords, og fik vand og vin, og efter tyve minutter fik vi forretten. Skinke, grønne tomater, sølvbeder, karl-johan-mayonnaise. Det var en virkeligt flot anretning, og brødet der blev serveret til var lige kommet ud af ovnen. Det havde nok haft gavn af lige at sætte sig 10 minutter. Komponenterne i forretten spillede godt sammen, skinken var meget smagfuld og blød i konsistensen, og det dekorative og sprøde indslag med en rede af sølvbeder gjorde retten interessant.

FullSizeRender (7)FullSizeRender (6)

 

Hovedretten kom i passende tid efter forretten, og bestod af to serveringer: Et patent-glas der indeholdt en selleri-baseret coleslaw, og en del røg. Når vi havde åbnet og røgen var dampet af, skulle vi selv sørge for at røre rundt, så dressingen blev fordelt. Den anden tallerken indeholdt selve retten: Kalverillette dækket i selleriskum, hvor der gemte sig hjemmelavede chips. Retten var toppet med nærmest pudder-oregano. Kødet var ualmindeligt velsmagende, mørt og lækkert, og i symbiose med de andre komponenter i retten, har jeg ikke en finger at sætte på noget. En glimrende smagsoplevelse, og innovativ servering og anretning.

FullSizeRender (5)FullSizeRender (4)

 

Desserten bestod af chokolade på tre måder: Blødt, varmt og sprødt. For en chokolade-elsker som jeg var forventningerne skruet op. Retten bestod af en chokoladeskum (nærmest luftig chokolade-suppe) toppet med chokolade-marengs og noget der mindede om kakao-pulver. Selv om mit chokolade-hjerte er stort, så synes jeg ikke desserten var så vellykket. Der manglede kontrast til chokoladen. Marengsen var ikke sprød nok, og det hele blev lidt den samme smag. Ideen er rigtigt god, og jeg tror retten kan videreudvikles til noget virkelig lækkert – den ramte bare ikke plet i denne konstellation.

FullSizeRender (3)

Fra-set den uheldige indledning var betjeningen som den bør være, men ikke bemærkelsesværdigt god.

Vores vurdering af restaurantoplevelsen er

Mad/vin: 4/5

Service: 3/5

Atmosfære: 3/5

Værdi for pengene: 4/5

Vi kunne begge sagtens finde på at besøge restauranten igen, og se hvad de kan under normale omstændigheder, hvor Dining Week konceptet ikke er den definerende faktor.

Se en forklaring på karaktererne på siden Dining Week. Her kan du også se en sammenligning af BODIL med de andre restauranter, vi har besøgt og anmeldt under Dining Week de seneste år.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>