Den tredje restaurant vi valgte at besøge under Copenhagen Dining Week 2013, Moltkes Palæ, overraskede os på mange måder. Nok også mere end de to tidligere besøg på hhv. Restaurant SALT og Nimb Terrasse. Dog ikke på den gode måde.
Palæet på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade i det indre København er oprindeligt fra omkring år 1700. Bygningen ejes i dag af Haandværkerforeningen, men blandt os lidt mere gastronomiinteresserede kender vi den nok mest for Restaurant AOC (tidligere Restaurant Premisse), der har til huse i kælderen. Restaurant Moltkes Palæ må derfor endelig ikke forveksles med Restaurant AOC. Nåh ja, og så er der jo også Moltkes Bar Speakeasy – en glimrende småhemmelig cocktailbar på 1. sal. Kan varmt anbefales som et nede på jorden-cocktailsted, lidt ligesom The Library Bar. Continue reading