I perioder går jeg stærkt ind på kaloriefokus, med det mål at øge bevidstheden om forskellige fødevarer, og samtidig kontollere min vægt. Men – jeg elsker velsmagende mad, og tror jeg ville overleve omtrent to minutter på NUPO eller lignende. Når jeg holder mit kalorieindtag helt nede, er jeg ekstra opmærksom på at bruge kalorierne fornuftigt, og indtage noget mad der smager godt.
Således kom denne ret til verden, bestående af en fiskesandwich lagt sammen af fiskefileter, tomat og urtecreme, og toppet med lidt god, fed cheddar. Dertil blev serveret finthakket rå broccoli, glaseret peberfrugt og hvidvinsmarinerede æblebåde. Portionen på billedet indeholder ca. 300 kcal, inklusive det glas hvidvin der uundgåeligt måtte indtages til.